Grøn stær (glaukom)

Grøn stær dækker over en række sygdomme, der kan forekomme, hvis øjets synsnerve bliver beskadiget. Sker det, kan øjets synsfelt blive påvirket og i værste tilfælde indskrænket til det så såkaldte kikkertsyn. Det vil sige, at man ser det, man kigger direkte på, mens der ikke er noget til siderne. Grøn stær forårsager kun yderst sjældent blindhed.

Hvorfor opstår grøn stær?

Grøn stær opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem den væske (kammervandet), øjet producerer, og afløbet. Hvis afløbet helt eller delvist blokeret, stiger væsketrykket inde i øjet, og det kan beskadige synsnerven.

Øjentrykket opretholdes ved en konstant strøm af kammervæske, der forsyner øjets linse og hornhinde med næringsstoffer og forlader øjet gennem øjets afløb. Problemet opstår, når kammervæsken har svært ved at komme igenem afløbet, og produktionen og tilførslen af væske samtidig er uændret. Det skaber en ubalance, der får væsketrykket til at stige. Et akut forhøjet tryk kan føre til øjeblikkeligt synstab, mens et gradvist forhøjet tryk er usundt for synsnerven, der med tiden vil svækkes.

Hvem får Grøn stær?

Sygdommen viser sig typisk ikke, før man er på den anden side af 60. I sjældne tilfælde kan sygdommen være medfødt, men viser sig sjældent før 35 års alderen.

Grøn stær kan være arvelig. Derfor er risikoen for at få sygdommen 10 % større, hvis man har en nær slægtning, der lider af grøn stær. Den vigtigste risikofaktor er dog væsketrykket i øjet. Jo højere væsketryk, desto højere risiko.

Typer af grøn stær

De to mest almindelige former for grøn stær er åbenvinklet grøn stær og snævervinklet grøn stær.

Snævervinklet grøn stær

Snævervinklet grøn stær kan opstå pludselig og er ofte smertefuld med gener som hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Synet bliver sløret, og man ser regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde.

Det sker, fordi trykket i øjet stiger voldsomt på grund af en indre blokering af øjets indre væskeafløb og kan resultere i, at synsnerven visner inden for få dage. Snævervinklet grøn stær er en sjælden sygdom, der skal behandles af en øjenlæge med det samme. Sygdommen kaldes også akut grøn stær, fordi trykket stiger så pludseligt, og fordi sygdommen kræver akut behandling.

Symptomer på "akut" snævervinklet grøn stær:

  • Ringe omkring lys når det er mørkt eller i svag belysning.
  • Tågesyn om aftenen.
  • Hovedpine og smerter omkring øje i forbindelse med ovenstående.

Symptomer forekommer hyppigst hos personer over 60 år med langsynethed.

Faresignaler:

  • Tågesyn med evt. sortnen for øjet.
  • Rødt øje evt. med stor pupil.
  • Hovedpine smerte og trykken i øjet.
  • Almen utilpashed, kvalme og evt. opkastning.

Oplever man de nævnte symptomer, skal man med det samme søge læge/skadestue/øjenlæge, da der kan opstå varig synsskade.

Åbenvinklet grøn stær

Åbenvinklet grøn stær er den mest almindeligt forekommende type af grøn stær. Den kaldes også for kronisk grøn stær, fordi den udvikler sig langsomt over en årrække.

Patienter med sygdommen opdager måske ikke, at de har synstab, før defekterne er så udtalte, at de overser store genstande til siden, eller ved at det centrale syn påvirke i så stor en grad, at de ikke kan se tv eller læse avis. Sent i forløbet kan patienten opleve et kikkertsyn, der giver et meget snævert synsfelt med store gener.

Symptomer på "kronisk" åbenvinklet grøn stær:

  • Grøn stær i familien (far, mor eller søskende), familiemedlemmer over 35 år bør få deres øjne undersøgt.
  • Personer omkring de 45 og op bør i hvert fald en gang kontrolleres af øjenlæge.
  • Hvis man oplever skygger i synsfeltet når man sammenligner sine øjne, bør man kontakte en øjenlæge.